Kap. 19 Våbenmesteren

Dina kunne ikke nå at stikke af. Hun kiggede på Enken, og Enken sagde ’’Han er kommet for at hjælpe’’. Dina vendte sig om, og han sad der stadig. Han rejste sig ikke og tog et reb og en sæk frem. ’’Du har mange kræfter, lille skammer’’ Sagde han. ’’Det måtte vel være Drankans mor, mente han’’. ’’Hun sagde det var kun retfærdigt’’. ’’Da jeg spurgte hende om hvorfor at de havde myrdet lille Bian’’. Nu vidste Dina hvem manden var, våbenmesteren. ’’Der var ikke let at tro, at Mesire Nicodemus, havde myrdet sin familie’’ Sagde våbenmesteren. ’’Det gir mening at Drakan ville slå skammeren ihjel, fordi hun siger Mesire Nicodemus er uskyldig. ’’Har du fortalt det til andre’’ Spurgte Enken. ’’Nogle få. Nogle jeg mener jeg kan stole på’’ Svarede våbenmesteren. ’’ Vi vil tro dig hvis du lover det og ser ind i Dinas øjne’’ Sagde Enken. ’’Jeg lover jeg betjener Mesire Nicodemus, og befrier din mor’’ Sagde han, og Dina svarede ’’Tak’’. ’’Dina det kan være farligt, hvis du tager med til redningen af Nicodemus, Mester Maunus og din mor’’ Sagde Enken. ’’jeg bliver hos dig, du skal ikke sidde og vente’’ Sagde Rosa. Da Enken og våbenmesteren, sad Dina og Rosa og snakkede. De snakkede om Birkene, Davin og Cilla, de snakkede også om Rosas familie. Pludselig kom der nogle store bank på døren ’’Luk op!’’ brølede en mandestemme, som de ikke kendte. Igen blev der råbt ’’Luk op’’ og stoppede og holdt en lille pause, ’’I dragens navn!’’. Dina og Rosa løb ud i gangen bag køkkenet. Så lød der en knasende lyd af træ, og køkkendøren blev sparket op. En mand i dragetøjet skrævede over vindueskammen og ind i rummet, og bag ham kunne Dina og Rosa skimte Auns ansigt. ’’Der er hun, den lille hekse unge’’ Skreg han.