onsdag den 30. januar 2013

Kap. 7 Monsteret


Da Dina kom ind i cellen, syntes hun, der lugtede dårligt af bræk. Hun bad den vagt, der eskorterede hende, om to spande, noget sæbe og en kost. Da vagten nægtede kiggede hun ham i øjnene og sagde med sin bedste skammerstemme: ” Sådan behandler man ikke et andet menneske, hvis man vil være sig selv bekendt.” Vagten kiggede væk, vendte om og gik væk efter to spande vand, sæbe og en kost. Senere kom vagten tilbage med tingene. Han sagde til Nicodemus, at hvis han bare så meget som rørte hende, ville han personligt brække hver en knogle i hans krop før henrettelsen. Så gik han. Dina begyndte, at vaske gulvet for bræk og mug. Da hun så Nicodemus’ hænder gav hun ham den anden spand vand til ham. Hun rakte ham sæben og sagde, at han burde vaske sine hænder og krop for blod. Det gjorde han meget hurtigt. Så tog han sin trøje af, fordi at den var svøbt ind i blod og kastede den over i hjørnet. Dina gav ham sit forklæde så han ikke frøs. Så satte hun sig ved siden af ham og snakkede med ham. Til sidst faldt de i søvn.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar