Kap. 20 Skammer og skamløs

Dina og Rosa var  alene hjemme. Det skulle vente på Enken og Mester magnus, der var igang med at finde mor. det spisdte let for det var meget sultne. Det hørte nogle banke på døren det var ikke normale stemmer, det var skrape mænde stemmer. Det bankede hårdt på døren, det stod helt stille fordi de var chokkered over det der skete, det viste det var drakans mænd. Der var et kæmpe brav i helle huset. Drakans mænd kom og  tog Rosa. Dina så et skygge før hun også blev taget bag drakans mænd det var Aun, det var ham der havde sagt Dina og Rosa var i enkens hus og gemte sig. Dina og Rosa blev over føret til Asenagård. Der var Dinas mor,som skulle blive ædt om ik så lang tid. nu var Rosa og Dina i Arsenagård. Dina kunne høre mors stemme ik så langt væk henne, moren sagde hvorfor Dina var kommet her og havde taget sin live i fare. Da Dinas mor talte til Dina kikked alle folk ned på jorden og tænkte. men Drakan er ikke overbevist, og kiggede dybt ind i Dinas mors øjne, Drakan følte stadig ikke noget skam over for Dinas mor. Drakan prøvede stadig at overbivise til folket at Dinas mor havde været med til fyrsten, Adela, og hendes ufødte barn, lille bians død. Dina kunne ikke holde ud længre, at høre Drakans løgne, hun begyndte at skrige, råbe af Drakan, og sige til ham og helle folket at det var ham der havde dræbt Adela, Fyrsten, og Adelas uførdte barn Bian. Der blev stille i et par minudter, alle i Arsenagård sagde ikke et lyd så skete der noget. En folkene råbte at der var brænd i Arsenagård, alle begyndte at løbe hen til poten og ud. Moren var fri far det kædder hun var bundet med, hun begyndte at løbe mod porten og Dina var lige bag hendes mor. Dina rullede ned på gulvet og så Drakan. Drakan havde hende i hånden og sagde at hun ikke bare kunne slippe fri så hurtigt. Dina prøvede at slippe væk men hun kunne ikke. Nico kom og råbte til Drakan at han skulle slippe Dina. Drakan sage nej og de begyndte at kæmpe. Drakan og Nico slog svæderne sammen stødet var så hårdt at Nico tabte sit sværd. Nico sprang op med hans sværd, og sværdene mødtes i midten igen. Nico prøvede en gang til men denne gang røg sværdet ud af hånden,og nu fløj den langt væk. Nico holdt sig selv til bage nu havde han igen chancer. Lige pluseligt kom der et skrig for Drakan han gav slip på Dina. Nico tog sværed og slog Drakan på hovedet med det flade side er sværed. Nico var forbavset hvad skete der med Drakan, Rosa dukkede op af det lille hul ned under hvor Drakan stod det var hende der havde stukket ham med den skarbe kniv hun havde i hånden. Nico, Dina, Rosa og Mor. Der var vagter over det helle der for kunne det ikke gå nogle steder hen. Mester magnus sagde at Det kunne vente på pramskipper. Det blev morgen og pramskiperen var kommet så nu skulle de op på pladen. Rosa sagde farvel og god tur, dina spurgte om hun ville komme med dem hjem, men Rosa var ikke sikker hun ville ikke gå fra sin mor, men så skiftede hun menig og tog med ,Mester Magnus, Rosa, mor, Dina og Nico.