Dina var taget til fange, og hun blev kylet rundt i et rum som var hun en kludedukke. Vagterne sprøjtede vin i hovedet på hende, så det kom op i næsen på hende. Men før at de gjorde hende mere fortræd, kom der en mand ind ad døren, og sagde, at de skulle stoppe. Manden tog hende forsigtigt op og stå igen og spurgte hvor at Nicodemus var. Dina var lige ved at sige det, men gjorde det ikke. Hun sagde, at han havde efterladt hende i Dragegården, og så flygtede han ud af Dunark. Så skubbede han Dina væk og gik ud. Så kom Dødningedamen ind ad døren, og sagde, at Dina’s mor skulle dø dagen efter. Så kaldte hun på vagterne, og fik dem til at kyle hende ud i regnen. Da de kastede hende ud blev hun liggende. Hun følte ikke noget, sagde ikke noget og gjorde ikke noget. Hun var en isdukke. Så skar de hendes arme fri og lod hende ligge ved rendestenen. Senere tog hun posen af hovedet og så rundt. Så rejste hun sig, og begyndte at gå hen til Enken. Men mens hun gik, kunne hun høre, at der var nogle der fulgte efter hende. Hver gang hun stoppede med at gå, stoppede lyden af skridtene også. Så da hun kiggede sig tilbage, så hun en dame med gylden kjole og en spinkel krop. Hun så Dødningedamen.
tu9iop
SvarSlet