.

onsdag den 30. januar 2013

kap. 1 Skammerens tøs

Dina bor i Lindehuset, lidt udenfor landsbyen Birkene. Her bor hun med sin mor, sin bror Davin, sin lillesøster Melli, hunden Bæst og hesten Blis.

Dina har arvet sin mors øjne og særlige evne. Med disse øjne kan man kigge på andre mennesker og få dem til at føle skam, hvis de har gjort andre mennesker ondt. Når en forbrydelse bliver begået kan man sende bud efter Skammeren, hvis den påståede forbryder ikke kan kigge Skammeren i øjnene, ved man at de skammer sig. Men kigger de ind i Skammerens øjne, ved man, at det er et meget særligt menneske, der kan blive ens bedste ven.

Dinas mor forklarer Dina, at det er en helt særlig gave, som hun skal lære at bruge.Dina er dog ikke begejstret og savner gode venner. Ingen vil lege med Dina og kigge hende i øjnene af frygt for at se deres egne fejltagelser og føle skam.

En dag tager Dina over til en pige der hedder Cilla hvor en flok børn leger fri-til-prinsessen, normalt må Dina ikke være med til at lege men denne gang bliver hun inviteret med til hendes store overraskelse. Dina må dog kun være med på en betingelse og den er hun skal være frieren og hun skal fri til prinsessen som spilles af Cilla, som Dina ikke så godt kan lide. Men Dina vælger at lege med for når hun har friet til Cilla så bytter de roller og Cilla skal fri på sine knæ til Dina. Dina begynder så at fri til Cilla, men Cilla er ikke imponeret over hendes frieri, så hun beder Dina om at Synge en sang med bind for hendes øjne, og det gør hun så. Imens Dina er i gang med at synge henter Cilla en stor spand valle som hun hælder ud over Dina. Dina bliver meget ked af det og rasende på Cilla, så hun skubber hende på jorden og sætter sig ovenpå hende og tvinger hende til at kigge hende i hendes Skammerøjne. Cilla skammer sig meget og bliver ked af det og løber grædende ud og henter sin far, som bliver sur på Dina og giver hende en lussing, så Dina må gå grædende hjem med ondt i kinden. Da hun komme hjem trøster hendes mor Dina og giver hende en amulet som tegn på hun skal i lære som skammer

kap. 2 Manden fra Dunark

Det er stormvejr, og Dinas familie steger æbler i pejsen, som dessert. Dinas mor laver urtesaft og marmelade. Imens de sad og spiste, bankede det på døren, Dina troede at det var Cillas far men manden der kom ind, var der ikke nogle der kendte, han spurgte efter Melussina Tonerre (Dinas mor) manden sagde at han var fra Dunark. Bæst kunne ikke holde op med at knurre af ham. Manden gav Dinas mor et stykke papir. Dinas mor sukkede, og manden sagde hun skulle med omgående. Dinas mor siger at hun nok skal være hjemme i morgen tidligt. Dina om Bæst må sove sammen med dem og Dinas mor siger ja men giv den en tur med børsten. Dinas mor giver alle et knus og så var hun væk. Da de skulle i seng fortalte Davin om vinterdragen.

kap. 3 Drakan

Mor var stadig ikke kommet hjem næste morgen fra sit Skammer-job. Davin kiggede ud ad vinduet med armende over kors, han var bekymret over mor.

Dina lavede havregrød til morgen mad, de fik en skefuld honning i grøden fordi de trængte til noget sødt. Om eftermiddagen var mor stadig ikke kommet hjem. Nu var Melli også bekymret. De havde allerede fodret gederne, hønsene, duerne og kaninerne og samlet alle æblerne op, som vinden havde blæst ned fra træerne i frugthaven bag huset.

Bagefter fik Dina logget Davin og Melli til at besøge smedjen. Imens skrællede hun æblerne kom der en stor sort hest reddende som Bæst gøede af, rytteren som red hesten spurgte om Skammeren boede der, Dina svarede ”Ja, men hun er ikke hjemme lige nu” ”det ved jeg” sagde rytteren. ”Din mor har brug for dig” sagde han.

kap. 4 Dragegården

Drakan og Dina var noget til Dunark. De tog en genvej på Drakans store sorte hest. De kom igennem en port, som var bevogtet af en vagt. De red lidt igen, indtil de kom til endnu en port, som også var bevogtet af en vagt. Lidt tid efter kommer de til den sidste port, porten til dragegården. Da de kom igennem kunne Dina lugte noget, og da hun havde set sig omkring, så hun en hel masse drager. Dina begyndte at blive bange, og vidste at de var noget til dragegården. Drakan førte Dina igennem dragegåen, de gik helt alene, i midten af den lange gang. Dragerne var ved at flå en kalv i små stykker, og det fik bare Dina til at blive mere bange. Da de var kommet ud af dragegåen, gik de hen af en gang, og op af en trappe. Draken lukkede døren op og inde på værelset var Dinas mor.

kap. 5 Blodige hændelser

Dina har fundet ud af, at Drakan har taget hende hele vejen fra Birkene til Dunark. Hun er træt, bange og øm i numsen. Det var bare for at finde ud af, at Drakan ville bruge Dina til at få hendes mor, til at sige, at en person ved navn Nicodemus har begået tre mord. Men Dina’s mor siger, at han ikke er skyldig. Det tror Drakan ikke på. Men Dina’s mor bliver ved og ved med at sige, at han ikke er skyldig. Så Drakan vil have, at Dina skal sove hos Nicodemus, for at få ham overbevist. Han siger, at de har en time til at beslutte sig. Så vender han sig om og går.

Kap. 6 Effen eller ueffen

Dina kommer til Dunark og Drakan følgede Dina hen til hendes mor, og der fortæller Dina mor om hele turen til Dunark og om de drager Drakan og hende skulle forbi for at komme ind på borgen, mens mor flettede hendes "hestehår" Bagefter leger de "effen eller ueffen" også kommer Drakan ind og siger Dina skal sove hos Nicodemus som er blevet beskyldt for mord på Adela, Fyrst Ebnezer og lille Bian, dinas mor kunne ikke se noget skam da hun kiggede ind i Nico øjne, så derfor mente hun ikke det kunne have været Nico der havde dræbt dem. og derfor ville Drakan også straffe Dinas mor ved at lade Dina sove hos "monsteret".

Kap. 7 Monsteret

Da Dina kom ind i cellen, syntes hun, der lugtede dårligt af bræk. Hun bad den vagt, der eskorterede hende, om to spande, noget sæbe og en kost. Da vagten nægtede kiggede hun ham i øjnene og sagde med sin bedste skammerstemme: ” Sådan behandler man ikke et andet menneske, hvis man vil være sig selv bekendt.” Vagten kiggede væk, vendte om og gik væk efter to spande vand, sæbe og en kost. Senere kom vagten tilbage med tingene. Han sagde til Nicodemus, at hvis han bare så meget som rørte hende, ville han personligt brække hver en knogle i hans krop før henrettelsen. Så gik han. Dina begyndte, at vaske gulvet for bræk og mug. Da hun så Nicodemus’ hænder gav hun ham den anden spand vand til ham. Hun rakte ham sæben og sagde, at han burde vaske sine hænder og krop for blod. Det gjorde han meget hurtigt. Så tog han sin trøje af, fordi at den var svøbt ind i blod og kastede den over i hjørnet. Dina gav ham sit forklæde så han ikke frøs. Så satte hun sig ved siden af ham og snakkede med ham. Til sidst faldt de i søvn.

Kap. 8 En flaske fred

Nico sidder i fangerummet sammen med Dina som gidsel. De sover eller Dina gør. Pludselig er Drakan udenfor fangerummet og snakkede til Nico. Dina lytter imens hun rævesover . Drakan havde en gave med til nico det var en flaske vin, det er ikke kun vin, det er drage blod. Drage blod gør en stærkere og mere uovervindelig. Nico ville først ikke men Drakan tvang ham til det og sagde at man nogle gange havde brug for noget der gør en glad. Nico er ikke van til at drikke drage blod, han begyndte at drikke først lidt efter helle flasken, Dina sagde stop men han hørte ikke efter, efter Nico havde drikket helle flasken fik han det dårligt og begyndte at kaste op i en stor spand, Dina spurgte Drakan hvad der rigtigt var inden i flasken hvad det faktisk var i sted for vin. Draka sagde at det var darage blod i den, efter sagde Drakan at Dina skulle se ham i øjne og sige sandheden om det var Nico der havde drabt, Fyrsten og Adele og hendes u fødte barn

Kap. 9 En meget lille kniv

Drakan kommer tilbage for at se om Nico er død. Drakan prøver på at slå Dina ihjel, nu var Dina bange! Dina bliver reddet af Nico ved at han stikker hendes kniv ind i Drakan. Dina tager Drakans kappe og nøgler så hende og Nico kan flygte. Men på vej ud kommer de i tanke om at de skal igennem dragegården, og tænker på drakans kappe som er lavet af drage skind. Nico bliver, mens jeg går tilbage. Drakan ligger og gisper. Jeg vælger at lukke øjnene og tage kappen. Da jeg havde taget den, siger drakan at jeg skal give ham flasken med vin. Jeg valgte at give ham det, jeg tænkte at det ikke kunne skade. Da jeg gik, kastede jeg et sidste blik på , og tog nøglerne og gik.

Kap. 10 Dødningedamen

Dina og Nico skal flygte, men de skal have Dinas mor med så Dina løber ned til hendes mors værelse. Men da Dina kommer ned til det værelse hvor hendes mor rigtigt skulle ha været, var det ikke hendes mor der lå der. Der lå en anden kvinde, kvinden der lå der var så tynd, hendes kinder var indfaldne, hun havde mørke øjne og hendes ansigt var gulligt/hvidt, hun lignede næsten et skellet. Og pludselig tog hun hånden under sin pude og trak en kniv frem og prøvede på at stikke Dina med en den, men det lykkedes Dina at vælte et bord ned over hende så hun næsten ikke kunne komme fri, Dina løb ud og fik låst døren, så løb hun hen til Nico og de tog til Dragegården.

Kap. 11 Draco-Draco

Dina går ind efter Drakans kappe der er lavet af drageskind, imens går Nico ind efter Drakans spyd. Dina og Nico var på vej ud af døren, Dina sagde til Nico at han skulle sætte og hvile, for jeg har glemt kniven hos Drakan. Dina gik ind efter kniven, men havde ikke lyst til at røre Drakan. Pludselig greb Drakan fat om Dinas ankel, Dina skreg og Nico kom løbende, Drakan sagde til Dina at hun skulle gi ham flasken, Dina tog flasken og gav den til Drakan. Dina og Nico løb ud til dragegården, de tog kappen over sig og begyndte forsigtigt at gå igennem dragegården. Nico holdt Drakans spyd og Dina var rædselsslagen, pludselig ser Dina nogle store gule øjne, og siger det til Nico, Nice hejser spyddet, og dragen kommer nærmere, Nico kastede spyddet og ramte dragen lige i halsen, den faldte om og døde med det samme. De tager nogle få skridt og høre en brummen, de ser endnu en drage, og den overfalder Nico, Dina råber ”dumme drage draco draco”, og dragen vendte sig om mod Dina. Lige før dragen når hen til Dina når Nico at tage spyddet og dræbe dragen. De løb ud af porten, så sig tilbage og så at dragerne var ved at æde de døde drager.

Kap. 12 Mester Maunus

Dina vågnede midt om natten, og vidste ikke hvor hun var. En mand kom ind og sagde, ”sov du bare, når du vågner vil det være lyst”, Dina blev skuffet. Hun havde glædet sig til, at se lyset skinne i øjnene på hende. Nu var det morgen og Dina vågnede. Det dunkede og dunkede i hendes arm. Nico sad ved siden af sengen, og spurgte hende om hvordan hun havde det, Dina rejste sig og svarede hæst ”fint”. Dina spørg hvor hun er, og Nico siger at de er hos mester Magnus, og mester kommer ind af døren, han var en meget høj mand, og havde et rødt skæg og fortalte at han er alkymist mester Magnus fortalte at Nico havde været i lære hos ham men at de var var blevet uvenner og havde ikke set hindanden siden da det blev aften lagde alle sig i seng men midt om natten kommer Drakan.

Kap. 13 Dragens Orden

Drakan og hans folk er hos Maunus for at lede efter Nico. De smadre alle mester manus’ ting, Drakan bliver sur over at de ikke kan finde ham nogen steder og over Manus’ nummer. Så tager Drakan og hans folk af sted og det viste sig at Nico havde gemt sig unde vinduet hvor der sad en murhage og et stort jernkors som han lige akkurat kunne få lirket et reb ind under også havde han lavet en slags slynge som han havde taget mellem benene og så om livet. Mens Dina og Nico sov, blev Maunus være oppe for at rydde op den halve nat også resten af natten skulle Nico være oppe, hvis nu Drakan kom! Dina skulle sove i hullet under sengen og Nico lå på en madras ved siden af sengen og om natten havde Nico haft mareridt men Maunus var kommet og snakket med ham og sagt det bare var et mareridt, men Nico snakkede om at de alle lå der og der var blod over det hele. Næste dag da de spiste morgenmad blev de nød til at gemme sig, men det var ikke fordi Drakan kom, det var hovmesteren og han havde et papir med som Drakan havde udsendt og det var en bekendtgørelse om at Drakan beskyldte Nico for at være morderen men så fortalte Maunus at: Nico og Drakan er halvbrødre, derfor dræbte Drakan Adela, hendes søn og fyrst Ebnezer - så han kunne få arven for sig selv!

Kap.14 Enken

Dinas hår var blevet klippet, og hendes kjole var blevet skiftet ud med Mester Maunus uldskjorte. Hvis Dina undgik at kigge folk i øjnene så ville hun nok kunne gå for at være en fattig brænde-dreng. Mester Maunus fortalte Dina at hun skulle sige ’’Herre og frue’’ og hilse pænt. Dina skulle gå ud af døren og til venstre ned af den første trappe, ud i Arsenalgården. Langs øst fløjen hen til smeden, og lige ved siden af smeden ind gennem en smal port til Vogn gyden. Forbi løngården og videre ind i staldgyden. Til venstre gennem lavporten-hvis vagten vil lade hende komme ud. Nico er ikke helt sikker på Mester Maunus ide, Nico synes ikke man kan sende et barn af sted for at lave en mands arbejde. Nico og Mester Maunus kommer ind i et skænderi om Dina skal tage af sted. Men det bliver mester Maunus ide, og Dina tog af sted til Apoteker-Enkens hus. Dina går til venstre og ned ad den første trappe, som hun skulle. Da hun kom ud på gårdpladsen hørte hun en sige ”Hov stop!” nu begyndte Dina at blive lidt bange! Men så opdagede Dina at det ikke var til hende og blev distraherede og kiggede hen på våbenmanden som var kommet i et skænderi med sidder manden. Dina forsatte og endte i en lang kø af folk som skulle ud af lavporten. Da Dina kom om på den anden side af porten kunne hun se en Sankt Adelas kirke, som gik over alle husene. Dina traskede af sted, da hun kom forbi kirken kunne hun se et hus. Og vidste at det var Apoteker-Enkens hus. Da hun nåede hen til det kunne hun se en dame ligge på knæ og hive hvidløg op. Dina spurgte ’’Fru. Petri’’, ”ja” sagde hun og rejste sig. ’’Jeg har en besked fra Mester Maunus’’, ’’så må vi hellere gå indenfor’’. ’’Gider du tage kurven med hvidløj’’? Dina tog fat i kurven, men den smuttede fra hende og alle hvidløjende trillede ud. ”Undskyld” sagde Dina, ’’jeg har en dårlig arm’’. ’’Er det derfor, han har sendt dig’’? spurgte Enken ”nej” svaret Dina. Og så gik de ind for af kigge på Dinas arm. ”Fortæl mig hvad Mester Maunus har på hjertet. ”Jeg skulle sige fra Mester Maunus, at en, som dragen jager, har brug for hjælp” sagde Dina. ’’jeg har et brev fra ham’’ sagde Dina. Nu var Dina på vej hjem til Mester Maunus, med en besked fra Enken.

kap. 15 At lænke en drage

Nico og Mester Maunus skændes. Nico råbte så højt at Mester Maunus var nødt til at tysse på ham, for ikke at vagten på trappen skulle høre ham. De skændes om Dina og hendes mor. De finder til sidst ud af at Dina skal blive hos Enken. Dina bliver sent ned i byen iført drengetøj og kort hår igen. Da hun skal forbi trappen har de heldigvis fået skiftet vagt. Den gamle flæskeædende vagt måtte nok undre sig over hvorfor en brændedreng skulle komme forbi så mange gange. Den nye stod ud til Arsenalgården. Hun så at et kid var bundet fast og lidt efter slap de dragen løs og den åd kiddet. Hun bliver taget til fange af en vagt og hun var meget bange. Da hun var lige ved at blive sluppet så de at hun var for ren på hænderne vagten tog huen af hinde og så at det var skammerens datter og så fortalte de at hindes mor skulle henrettes næste dag.

Kap. 16 Isdukken

Dina var taget til fange, og hun blev kylet rundt i et rum som var hun en kludedukke. Vagterne sprøjtede vin i hovedet på hende, så det kom op i næsen på hende. Men før at de gjorde hende mere fortræd, kom der en mand ind ad døren, og sagde, at de skulle stoppe. Manden tog hende forsigtigt op og stå igen og spurgte hvor at Nicodemus var. Dina var lige ved at sige det, men gjorde det ikke. Hun sagde, at han havde efterladt hende i Dragegården, og så flygtede han ud af Dunark. Så skubbede han Dina væk og gik ud. Så kom Dødningedamen ind ad døren, og sagde, at Dina’s mor skulle dø dagen efter. Så kaldte hun på vagterne, og fik dem til at kyle hende ud i regnen. Da de kastede hende ud blev hun liggende. Hun følte ikke noget, sagde ikke noget og gjorde ikke noget. Hun var en isdukke. Så skar de hendes arme fri og lod hende ligge ved rendestenen. Senere tog hun posen af hovedet og så rundt. Så rejste hun sig, og begyndte at gå hen til Enken. Men mens hun gik, kunne hun høre, at der var nogle der fulgte efter hende. Hver gang hun stoppede med at gå, stoppede lyden af skridtene også. Så da hun kiggede sig tilbage, så hun en dame med gylden kjole og en spinkel krop. Hun så Dødningedamen.

Kap. 17 Skridt og skygger

Dina bliver forfulgt og flygter ud i ukendte gyder, det var et fattigt sted.Stedet var ikke særligt rart at være i . Dina gik forbi et vershus hvor at bestyreren bliver skældt ud,så Dina skyndte sig væk for ikke at blive opdaget. Dina gik forbi en dame der stod og tissede, hun var fuld og kunne knap nok stå på benene, Dina spurgte hvor kirken lå og damen viste vej, men ikke den rigtige vej hun viste vej til en anden kirke, end den Dina ville til. Da Dina gik tilbage for at spørge om vej til sankt Adelas kirken,havde to vagter fanget hende, og da de så Dina gik den ene vagt efter hende og prøvede at fange hende ligesom damen der tissede. Da Dina flygtede endte hun i Skidenstad, hun løb og løb indtil hun ikke kunne mere. Dina prøvede at finde et sted hvor hun kunne sove og tænkte at hun kunne tage hen til enken, når hun vågnede. Hun vendte sig om og så en trækkærre og tænkte der kan jeg ligge mig og sove så jeg bliver frisk.

Kap. 18 Rosa

Dina møder en pige ved navn, Rosa hun havde lyst hår og strittende fletninger. Dina spurgte Rosa om hvor meget hun skulle have for sit tøj, Da hendes dragesår havde blødt igennem trøjen, Rosa sagde til Dina at de kunne gå hjem til hende og der kunne hun låne noget nyt tøj. Da de kom hjem til Rosa sov alle, men da Rosa åbnede kisten hvor der var tøj i knirkede låget nok til at vække Rosas mor. Hun kom ind til dem, og så begyndte Rosa og hendes mor at småskændtes. Pludselig kom Aun, Rosas bror, han ejer huset og er ond mod Rosa. Da Rosa svare Aun igen slår han hende, Men så kiggede Dina ham i øjnene og Aun gispede og hikstede efter vejret. Han gik ned af trappen og udenfor, da de havde stået lidt og Rosa og hendes mor havde stirret på Dina, tog Dina og Rosa af sted til enken på vejen fandt Rosa ud af at Dina var skammerens datter, da hun havde fundet ud af det fortalte Dina hende om alt bortset fra Mester Maunus og Nicos skjulested.

Kap. 19 Våbenmesteren

Dina kunne ikke nå at stikke af. Hun kiggede på Enken, og Enken sagde ’’Han er kommet for at hjælpe’’. Dina vendte sig om, og han sad der stadig. Han rejste sig ikke og tog et reb og en sæk frem. ’’Du har mange kræfter, lille skammer’’ Sagde han. ’’Det måtte vel være Drankans mor, mente han’’. ’’Hun sagde det var kun retfærdigt’’. ’’Da jeg spurgte hende om hvorfor at de havde myrdet lille Bian’’. Nu vidste Dina hvem manden var, våbenmesteren. ’’Der var ikke let at tro, at Mesire Nicodemus, havde myrdet sin familie’’ Sagde våbenmesteren. ’’Det gir mening at Drakan ville slå skammeren ihjel, fordi hun siger Mesire Nicodemus er uskyldig. ’’Har du fortalt det til andre’’ Spurgte Enken. ’’Nogle få. Nogle jeg mener jeg kan stole på’’ Svarede våbenmesteren. ’’ Vi vil tro dig hvis du lover det og ser ind i Dinas øjne’’ Sagde Enken. ’’Jeg lover jeg betjener Mesire Nicodemus, og befrier din mor’’ Sagde han, og Dina svarede ’’Tak’’. ’’Dina det kan være farligt, hvis du tager med til redningen af Nicodemus, Mester Maunus og din mor’’ Sagde Enken. ’’jeg bliver hos dig, du skal ikke sidde og vente’’ Sagde Rosa. Da Enken og våbenmesteren, sad Dina og Rosa og snakkede. De snakkede om Birkene, Davin og Cilla, de snakkede også om Rosas familie. Pludselig kom der nogle store bank på døren ’’Luk op!’’ brølede en mandestemme, som de ikke kendte. Igen blev der råbt ’’Luk op’’ og stoppede og holdt en lille pause, ’’I dragens navn!’’. Dina og Rosa løb ud i gangen bag køkkenet. Så lød der en knasende lyd af træ, og køkkendøren blev sparket op. En mand i dragetøjet skrævede over vindueskammen og ind i rummet, og bag ham kunne Dina og Rosa skimte Auns ansigt. ’’Der er hun, den lille hekse unge’’ Skreg han.

Kap. 20 Skammer og skamløs

Dina og Rosa var alene hjemme. Det skulle vente på Enken og Mester magnus, der var igang med at finde mor. det spisdte let for det var meget sultne. Det hørte nogle banke på døren det var ikke normale stemmer, det var skrape mænde stemmer. Det bankede hårdt på døren, det stod helt stille fordi de var chokkered over det der skete, det viste det var drakans mænd. Der var et kæmpe brav i helle huset. Drakans mænd kom og tog Rosa. Dina så et skygge før hun også blev taget bag drakans mænd det var Aun, det var ham der havde sagt Dina og Rosa var i enkens hus og gemte sig. Dina og Rosa blev over føret til Asenagård. Der var Dinas mor,som skulle blive ædt om ik så lang tid. nu var Rosa og Dina i Arsenagård. Dina kunne høre mors stemme ik så langt væk henne, moren sagde hvorfor Dina var kommet her og havde taget sin live i fare. Da Dinas mor talte til Dina kikked alle folk ned på jorden og tænkte. men Drakan er ikke overbevist, og kiggede dybt ind i Dinas mors øjne, Drakan følte stadig ikke noget skam over for Dinas mor. Drakan prøvede stadig at overbivise til folket at Dinas mor havde været med til fyrsten, Adela, og hendes ufødte barn, lille bians død. Dina kunne ikke holde ud længre, at høre Drakans løgne, hun begyndte at skrige, råbe af Drakan, og sige til ham og helle folket at det var ham der havde dræbt Adela, Fyrsten, og Adelas uførdte barn Bian. Der blev stille i et par minudter, alle i Arsenagård sagde ikke et lyd så skete der noget. En folkene råbte at der var brænd i Arsenagård, alle begyndte at løbe hen til poten og ud. Moren var fri far det kædder hun var bundet med, hun begyndte at løbe mod porten og Dina var lige bag hendes mor. Dina rullede ned på gulvet og så Drakan. Drakan havde hende i hånden og sagde at hun ikke bare kunne slippe fri så hurtigt. Dina prøvede at slippe væk men hun kunne ikke. Nico kom og råbte til Drakan at han skulle slippe Dina. Drakan sage nej og de begyndte at kæmpe. Drakan og Nico slog svæderne sammen stødet var så hårdt at Nico tabte sit sværd. Nico sprang op med hans sværd, og sværdene mødtes i midten igen. Nico prøvede en gang til men denne gang røg sværdet ud af hånden,og nu fløj den langt væk. Nico holdt sig selv til bage nu havde han igen chancer. Lige pluseligt kom der et skrig for Drakan han gav slip på Dina. Nico tog sværed og slog Drakan på hovedet med det flade side er sværed. Nico var forbavset hvad skete der med Drakan, Rosa dukkede op af det lille hul ned under hvor Drakan stod det var hende der havde stukket ham med den skarbe kniv hun havde i hånden. Nico, Dina, Rosa og Mor. Der var vagter over det helle der for kunne det ikke gå nogle steder hen. Mester magnus sagde at Det kunne vente på pramskipper. Det blev morgen og pramskiperen var kommet så nu skulle de op på pladen. Rosa sagde farvel og god tur, dina spurgte om hun ville komme med dem hjem, men Rosa var ikke sikker hun ville ikke gå fra sin mor, men så skiftede hun menig og tog med ,Mester Magnus, Rosa, mor, Dina og Nico.

Kap. 21. hjem

Dina, hendes mor, Nico, Mester Maunus, Enken og Rosa var på vej tilbage til Birkene, hvor Davin og Melli ville sige velkommen hjem til dem. Men der intet andet end deres hus, som var brændt ned til grunden. Dina’s mor gav et lille skrig fra sig og stormede hen til smeden. Heldigvis var Davin og Melli der sammen med Bæst. De fortalte, at Drakan havde været der og spurgt efter skammerens børn. Og at Davin var nødt til at holde Bæst for munden, da han kom. De havde gemt sig oppe på smedens loft.

Dina’s mor besluttede, at de ikke kunne blive i Birkene. Det ville være farligt for dem, der også boede der. Enken foreslog, at de alle sammen kunne flytte op til Skay-Højlandet. Det gjorde de så. Alle de indfødte hjalp Dina og hendes mor med et nyt hus. Nu var de i sikkerhed. Alle sammen. Dina, Davin, Melli, deres mor… og Rosa.